Genoptræning.. at hele væv efter en skade. I mine øjne en meget misforstået ting, på grund af den måde det ofte bliver grebet an på. Traditionelt set er der blevet anbefalet “ro” og “aflastning” af den skadede kropsdel, og derefter langsom genoptræning. Paradigmet er dog ved at skifte lidt og der bliver nu ofte anbefalet bevægelse og tung, langsom styrketræning. Dette er i mine øjne et stykke på rette vej, men ikke helt. På grund af den evidensbaserede tilgang, er der mange som begrænser sig fra specifikke øvelser/bevægelser og træningsformer, da disse ikke nødvendigvis er testet i forskning. Det grundlæggende princip for genoptræning er SAID princippet – Specific adaptation to imposed demand. Med andre ord: du adapterer til det du gør, og væk fra det du ikke gør. Ergo, vil du gerne være smertefri og kunne bevæge dig igen? Så skal du bevæge dig. Har du ondt ved en given bevægelse? I stedet for at undgå den, så skal du faktisk lave den. Det er et spørgsmål om intensitet, ikke om ja/nej. Det betyder også at hvis din meniske er flækket, så kan det være en idé MEGET forsigtigt at lave øvelser der belaster vævet hvor man faktisk roterer lidt i knæet. Alle bevægelser er i princippet genoptræning, uanset om det er tungt og langsomt, eller om det er ballistisk, men anyways, artiklen her er skrevet for at vise resultaterne af denne tilgang i stedet for at diskutere teori.
Her ses nogle af de cases jeg har arbejdet med i forbindelse med genoptræning, som er lidt mere utraditionelle end den almindelige ‘ondt i ryggen’. Styrketræning og almindelig bevægelse har været ‘kernen’ i stort set alle forløb, kombineret med lidt behandling hist og her.