Er det sundere, at være vegetar?

Hvis der er noget jeg hører fra stort set alle mine klienter, ihvertfald før eller siden, så er det spørgsmålet: “er det virkelig sundt med alt det kød?”. Jeg vil i denne blog prøve kort og præcist at gennemgå lidt litteratur omkring vegetarkost vs. en altinkluderende kost.

Kød vs. vegetarmad i 2022

Det første vi bliver nødt til at gøre er, at lave en fair sammenligning. Med dette mener jeg, at det vil være så klart som ammen i kirken, at vegetarer i visse studier fremstår sundere end ‘altædere’. Dette er grundet “healthy user bias”(31). Forestil jer vegetargruppen: det er folk der har taget et aktivt valg omkring deres sundhed, med større chance for også at dyrke motion, passe deres sengetid, drikke mindre alkohol og ryge mindre. Gruppen ‘altædere’ er den typiske sofakartoffel, der spiser pizza, drikker øl og ryger. Men kødet får skylden, for forskellen imellem grupper.

For at lave en fair sammenligning, har fem studier gjort ekstra ud af, at finde forsøgspersoner med mere ‘ens’ vaner i begge grupper, eller i deres analyse taget højde for ‘confounding factors’. Når begge grupper pludselig er sundhedsbeviste, og sammenligningen dermed bliver mere reel på om kød i kosten er farligt, ses der ingen forskel imellem grupper på dødelighed. (1,32,33,34,35)

LÆS OGSÅ: Kan man få for meget jern?

Ernæring & fejlernæring ved vegetarkost

Det gode ved en vegetarkost er, at vegetarer har et større indtag af grøntsager & planter, og dermed også fiber, hvilket i sig selv er sundt. Dette større indtag af grøntsager medfører også et større indtag af eksempelvis folat (b9), hvilket er vigtigt for bl.a. hele methyleringssystemet og magnesium, hvilket er vigtigt for et utal af funktioner.

Vegetarer har grundet ekskludering af kød stor risiko for fejlernæring. Med dette menes specifikt mangel på Jern (2, 3, 4, 5) zink (4,5,22,23) B12 (6,7,8,9, 10, 11,12), D-vitamin (13,14) jod (15,16), DHA (17), kreatin (18, 19, 20) Selen (21), karnitin (24,25), taurin (25). Derudover kan nævnes retinol & kolin, to ekstremt vigtige næringsstoffer, der kun findes i animalske fødevarer, samt en komplet aminosyresammensætning og generelt tilstrækkeligt protein.

Denne øgede risiko for fejlernæring menes at være skyld i en større risiko for visse problematikker hos vegetarer, herunder nedsat kognitiv funktion, nedsat knoglemineraldensitetnedsat, forhøjet homocystein, stofskifteproblemer samt nedsat vækst og udvikling hos børn. Et par af studierne citeret er desværre endda case-studier, som viser børn med nedsat skjoldbruskkirtel funktion, vækst, motorisk udvikling & kognitiv samt sprogudvikling.(10,11,12, 13, 14,15,16) En ting er altså hvad folk af egen overbevisning har lyst til at spise, men det at være vegetar eller veganer øger risikoen for potentielt at fejlernære en ufødt eller nyfødt baseret på et bevidst valg.

Kardiovaskulær sundhed

Specielt grundet B12 mangel, har flere studier fundet homocystein forhøjet blandt vegetarer. Homocystein er en markør for åreforkalkning, så selvom vegetarer på andre parametre så som C-reaktivt protein klarer sig godt, viser studier stadig, at vegetarkost ikke er en optimal løsning. (26, 27, 28, 29)