Hvis der er noget jeg hører fra stort set alle mine klienter, ihvertfald før eller siden, så er det spørgsmålet: “er det virkelig sundt med alt det kød?”. Jeg vil i denne blog prøve kort og præcist at gennemgå lidt litteratur omkring vegetarkost vs. en altinkluderende kost.

Kød vs. vegetarmad i 2022

Det første vi bliver nødt til at gøre er, at lave en fair sammenligning. Med dette mener jeg, at det vil være så klart som ammen i kirken, at vegetarer i visse studier fremstår sundere end ‘altædere’. Dette er grundet “healthy user bias”(31). Forestil jer vegetargruppen: det er folk der har taget et aktivt valg omkring deres sundhed, med større chance for også at dyrke motion, passe deres sengetid, drikke mindre alkohol og ryge mindre. Gruppen ‘altædere’ er den typiske sofakartoffel, der spiser pizza, drikker øl og ryger. Men kødet får skylden, for forskellen imellem grupper.

For at lave en fair sammenligning, har fem studier gjort ekstra ud af, at finde forsøgspersoner med mere ‘ens’ vaner i begge grupper, eller i deres analyse taget højde for ‘confounding factors’. Når begge grupper pludselig er sundhedsbeviste, og sammenligningen dermed bliver mere reel på om kød i kosten er farligt, ses der ingen forskel imellem grupper på dødelighed. (1,32,33,34,35)

LÆS OGSÅ: Kan man få for meget jern?

Ernæring & fejlernæring ved vegetarkost

Det gode ved en vegetarkost er, at vegetarer har et større indtag af grøntsager & planter, og dermed også fiber, hvilket i sig selv er sundt. Dette større indtag af grøntsager medfører også et større indtag af eksempelvis folat (b9), hvilket er vigtigt for bl.a. hele methyleringssystemet og magnesium, hvilket er vigtigt for et utal af funktioner.

Vegetarer har grundet ekskludering af kød stor risiko for fejlernæring. Med dette menes specifikt mangel på Jern (2, 3, 4, 5) zink (4,5,22,23) B12 (6,7,8,9, 10, 11,12), D-vitamin (13,14) jod (15,16), DHA (17), kreatin (18, 19, 20) Selen (21), karnitin (24,25), taurin (25). Derudover kan nævnes retinol & kolin, to ekstremt vigtige næringsstoffer, der kun findes i animalske fødevarer, samt en komplet aminosyresammensætning og generelt tilstrækkeligt protein.

Denne øgede risiko for fejlernæring menes at være skyld i en større risiko for visse problematikker hos vegetarer, herunder nedsat kognitiv funktion, nedsat knoglemineraldensitetnedsat, forhøjet homocystein, stofskifteproblemer samt nedsat vækst og udvikling hos børn. Et par af studierne citeret er desværre endda case-studier, som viser børn med nedsat skjoldbruskkirtel funktion, vækst, motorisk udvikling & kognitiv samt sprogudvikling.(10,11,12, 13, 14,15,16) En ting er altså hvad folk af egen overbevisning har lyst til at spise, men det at være vegetar eller veganer øger risikoen for potentielt at fejlernære en ufødt eller nyfødt baseret på et bevidst valg.

Kardiovaskulær sundhed

Specielt grundet B12 mangel, har flere studier fundet homocystein forhøjet blandt vegetarer. Homocystein er en markør for åreforkalkning, så selvom vegetarer på andre parametre så som C-reaktivt protein klarer sig godt, viser studier stadig, at vegetarkost ikke er en optimal løsning. (26, 27, 28, 29)

Nedsat kognitiv funktion & øget risiko for psykiske lidelser.

Jern-, b12- samt kreatinmangel menes at være nogle af de primære drivkræfter bag, at vegetarer ser ud til at kunne have nedsat kognitiv funktion (6, 18, 30). I et studie havde vegetarer 2x så høj forekomst af depression, 4x så høj forekomst af perifer neuropati og knap 4x så høj forekomst af psykose. Igen er det muligt, at dette blot er en korrelation og ikke kausal sammenhæng, men der eksisterer ihvertfald en meget plausibel mekanisme.

Healthy-user-bias redder IKKE dagen

Jeg startede med at nævne, at en stor fejl i mange studier omkring vegetarkost er, at der ikke tages højde for det såkaldte ‘healthy-user-bias”. Med dette i baghovedet er det jo så ekstra skræmmende, at vegetarer stadig klarer sig dårligt på så mange sundhedsparametre. I virkeligheden ville billedet se endnu værre ud, hvis man sammenlignede sundhedsbevidste ‘kødspisere’ med vegetarer.

Konklusion på om vegetarkost er sundere?

Sammenligning i det virkelige liv bør ikke være imellem to lejre der er enten-eller. Det handler ikke om KUN kød eller KUN grøntsager. En sund kost er i midten, med det bedste fra begge verdener. Der er INGEN tvivl om at flere grøntsager & mere fiber for de fleste er sundt, men det betyder bestemt ikke at det er sundt at udelade animalske produkter. Et komplet landbrug med både kvæg og planter er den sundeste løsning for mennesker & sandsynligvis også planeten (til en anden blog). Det er sjovt nok også sådan naturen altid har fungeret – tænk sig vi skulle ødelægge det hele for så at spille kloge og genopfinde naturens egen løsning.

Sammenlignes sundhedsbevidste ‘altædere’ med vegetarer, ses der ingen forskel på dødelighed.

En vegetarkost giver en høj risiko for fejlernæring på mere end 10 essentielle næringsstoffer.

Hvis du vil være sikker på at få alle de vigtige næringsstoffer som vegetar, kan det være en god idé at følge en kostplan i starten.

Vegetarkost er associeret med nedsat kognitiv funktion, øget risiko for psykiske lidelser & forhøjet homocystein. Dette til trods for, at disse studier ikke tager højde for det øgede sundhedsfokus vegetarerne i forvejen har, når de sammenlignes med ‘altædere’. Det vil sige forskellen sandsynligvis er endnu større, hvis sammenligningen var med sundhedsbevidste altædere i flere af studierne.

P.S. Under udarbejdelse af denne artikel blev jeg opmærksom på et nyt studie, der som det måske eneste får isoleret effekten af rødt kød i kosten. Studiet er et interventionsstudie, hvilket fjerner de fejlkilder observationsstudier har, og desuden kontrollerer studiet for de andre store fejl og mangler så som fejlrapportering af madindtag, samt de ændringer i makronæringsstoffer, der ofte følger en ændring i kost. Hvad viser studiet så? Studiet viser, at to former for middelhavskost kan forbedre dit kolesteroltal, og blodtryk, men at den middelhavskost med MERE rødt, magert, uforarbejdet kød viste den største forbedring i kolesteroltal. Med andre ord. Spis dine grøntsager, og dit kød.(36)

Kilder

(1) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/8842068

(2) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17411462/

(3) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/14988640

(4) https://academic.oup.com/ajcn/article/78/3/633S/4690005

(5) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/24871479

(6) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/10966896

(7) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12816782

(8) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/20648045

(9)https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23356638

(10) https://adc.bmj.com/content/77/2/137

(11) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/22726312

(12) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15982440

(13) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/18217433

(14) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/8172122

(15) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12585349

(16) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29303778

(17) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29209497

(18) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21118604

(19) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12432177

(20) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/16287366

(21) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/29531252

(22) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/26056918

(23) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/23595983

(24) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25612929

(25) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/21753065

(26) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/15288360

(27) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/17356561

(28) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/25878628

(29) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/12816782

(30) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28678220

(31) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC1090609/

(32) https://www.bmj.com/content/308/6945/1667

(33) https://academic.oup.com/ajcn/article/89/5/1613S/4596950

(34) http://cebp.aacrjournals.org/content/14/4/963.long

(35) https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/28040519

(36) https://academic.oup.com/ajcn/article/108/1/33/5036105

Kontakt mig og kom i form

Hjælp mig med at hjælpe dig, så du kan nå dine mål